Knægt

16. maj 2025 Kl. 20:00
Knægt

Billetter

Ståplads Ståplads

DKK 135

Køb billet

Vi ses her

Walthers Musikcafé
Adelgade 125
8660 Skanderborg

16. maj 2025, Kl. 20:00

Knægt trækker på en bred vifte af inspirationskilder lige fra singer/songwriting,

melankolsk pop, slacker rock, hiphop, klassisk kor og jazz med en forkærlighed for stærke

melodier og en legesyg lyrik, der kredser om temaer som eksistens, tvivl, sorg og

kærlighed. Intet er for ordinært eller for spektakulært til Knægts univers.

I 2023 udgav han sit første album ‘Månen Danser Pænest’, der høstede store roser i

medier som P6, P4, P3, Jyllandsposten, Fyens Stiftstidende og GAFFA, hvoraf

sidstnævnte kvitterede med fem stjerner og ordene:

‘… det er mere end lovende 29 minutter, Malte Nordtorp giver os, og vi kunne sagtens

have ønsket en spilletid på det dobbelte, hvis det her er niveauet. En debut, der både

stråler kreativt og musikalsk’

Sidenhen har den trompetspillende forsanger givet koncerter rundt i hele landet med sit

alsidige band, der navigerer ubesværet rundt mellem ørehængende synthhooks,

veloplagte soloer og grungede guitarriffs med Maltes lyse vokal i centrum. Bandet

fokuserer på at balancere mellem det alvorlige og afslappede med en stærk sans for at

ramme lytteren, hvor det gælder.

Knægt er aktuel igen, når hans 2. plade “Forandring, please!?” udkommer d. 14. marts på

Mermaid Records. En plade der summer af natur, nærvær, håb og trangen til at bryde ud

af mørket, der kan ramme os alle.