Stine Klingsten

28. november 2026 Kl. 20:00
Stine Klingsten

Billetter

Standard Ståplads

DKK 125

Ung 25 Ståplads

DKK 65

Køb billet

Vi ses her

Walthers Musikcafé
Adelgade 125
8660 Skanderborg

28. november 2026, Kl. 20:00

Hun er braget ind på den danske musikscene med et udtryk, der på én og samme tid er kompromisløst, modigt og skrøbeligt. Hendes roste debutalbum “Dage” udkom i 2022, og siden har Stine fortsat med at udvide og nuancere sit helt eget musikalske univers.
 
Med singlen “Hvis Jeg Ku’” ft. NØX fra 2024 åbnede hun døren til en mere elektronisk og eksperimenterende side – en retning, der både blev Ugens Hit Tip på DR P4 og sendte hende ind på de største danske playlister.
 
Hun har siden markeret sig med stærke udgivelser som “Sølle Hjerte”, “Hjælpeløs” og “Fint Porcelæn”, der alle balancerer styrke og sårbarhed med en sjælden ærlighed og har sikret hende solid airplay på P4 og P5.
 
Den 24. april 2026 udgav hun singlen “Råber Under Vandet” feat. Victor Aage, som har fået massiv radioopbakning med rotation på P5 og landsdækkende airplay på P4. Den 29. maj 2026 udgiver Stine Klingsten sit andet album “Sølle Hjerte”.
 
Stine Klingsten er kendt for sit energiske nærvær, smittende humør og stærke jordforbindelse, både på indspilninger og live, hvor hun optræder med sit håndplukkede band. Hun har modtaget Århus Sangskriverforenings pris for Årets Sang i 2019 samt “Helge Prisen” i både 2021 og 2022.
 
GAFFA-anmeldelse 2025
Af Ole Rosenstand Svidt:
“… Klingsten er et stort talent, der absolut er værd at holde øje med.”