Green Tea Bitches // Holly Horsepower
Green Tea Bitches:
er en dansk-kinesisk dance-punk duo, der hylder imperfektion, overdrivelse og kaotisk glæde. Debutsinglen “Bad Taste” er et tempofyldt anthem, der udvisker grænsen mellem god og dårlig smag. Nummeret blev til nærmest ved et tilfælde, indspillet i en lille stue i København, og fanger duoens legende og kompromisløse energi.
Green Tea Bitches beskriver sig selv som menneskeformede svampe, der suger farver, lyde og hverdagens skæve detaljer ind – og presser det ud igen som energisk, dansabel musik. Med inspiration fra Talking Heads, Viagra Boys, LCD Soundsystem og 100 Gecs kombinerer de forvrænget guitar, bas, trommemaskiner og vokal til et univers, hvor forskelligheder kolliderer, og alle er inviteret til fest. “Bad taste has never sounded this good. Too much is never enough!”
Holly Horsepower:
Holly Horsepower ridder i spændingsfeltet mellem det søde, skarpe, beskidte og rastløse. Det er shoegaze, punk og nostalgisk rock med støj som accessories. Teksterne er poetiske og flabede, seriøse og skabede. Live er Holly Horsepower som at træde ind i et hemmeligt univers, hvor alle er nogle andre, og hvor man må lege, være dramatisk, grim og følsom på samme tid. Bandet er cute men kaotisk, DIY men teatralsk, og helt bevidst ret kikset.
Fra galop til inferno med lipgloss på læberne og feedback fra stjernerne spiller Holly Horsepower mascara ned af kinderne og larm ind i hjerterne. De henter inspiration fra Amyl and The Sniffers, Sonic Youth, PJ Harvey og Fontaines DC.