Indlæser Begivenheder

« All Events

Mister Jack and the Daniels

6 marts // 20:00 - 23:00

- DKK75 – DKK125

Mister Jack and the Daniels bestod i 1990 af fire unge mænd lige netop fyldt 20 år. Målet var, at komme ud at spille musik, så en populær tilgang blev valgt. Gode gamle Gasolin og Shubidua blev kopieret. Guitaristen ville dog gerne spille noget mere af det der nye amerikanske countryrock der kom frem i slut 80erne og ind først i 90érne. Den amerikanske kunstner Dwight Yoakam blev udslagsgivende for den musikstil Mister Jack and the Daniels slog ind på og ikke har sluppet siden. Amerikansk countryrock er sådan set bare klassisk country tilført lidt hård elektrisk guitar, rocktrommer og tung bund.
Det gik ovenud fint med at spille den stilart, som passede godt til orkesterets temperament. Store kunstnere som Garth Brooks ledte vejen gennem 1990érne, og Mister Jack and the Daniels fulgte med.
Udgivelserne var talrige i begyndelsen, hvor det her moderne CD medie lige var kommet frem. 7 – 8 udgivelser er det blevet til, med lokale Frederik Risom på udformning af cover og gode musikalske venner som Henrik Skriver og Henrik Svith ind over og endda i 2001 Knud Møller der blev trukket ind som producer af udgivelse nummer 4.

Koncerterne har været mange. Orkesteret har på de 30 år, i ind- og udland, spillet 750-800 koncerter (til skat opgivet omkring 300) og har endnu ikke mistet spilleglæden og glæden ved at glæde andre med musikken. Besætningen er ret stabil. På 30 år har der været én trommeslager, én sanger og én pedalsteel guitarist. To guitarister og tre bassister. Dertil har Henriette Andersen været med i et par år og orkesteret har samarbejdet med talrige dygtige danske og udenlandske kunstnere. Ud over det, har talrige venner trådt til på de forskellige pladser, når der har været afbud fra et fast medlem. Ingen orkestermedlemmer er døde endnu.

I marts måned i 1990 mødtes orkesteret for første gang, i det gamle øvelokale på Møllegade i Skanderborg. Her 30 år efter, giver Mister Jack and the Daniels koncert på Walthers Musikcafe.. Entré: 125 kr.

Detaljer

Dato:
6 marts
Tidspunkt:
20:00 - 23:00
Pris:
DKK75 – DKK125
Hjemmeside:
https://smukbillet.safeticket.dk/56423/Mister_Jack_The_Daniels

Detaljer

Dato:
6 marts
Tidspunkt:
20:00 - 23:00
Pris:
DKK75 – DKK125
Hjemmeside:
https://smukbillet.safeticket.dk/56423/Mister_Jack_The_Daniels